En guide til din kropsform
Æbleform
Kropsform: Hofter og skuldre har samme bredde, med tendens til mest fylde på maven, og du er smal på hofterne og bagen. Målet er at få opmærksomheden på barmen, armene og de slanke ben. Gå efter kjoler med et A-snit. De er perfekte til dig, der har brug for luft omkring maveregionen, da de fjerner fokus fra dit bredeste punkt. Hvis armlængden også har en betydning for dig, kan du gå efter kjoler med ærmer, der går til under albuen, ikke for tætsiddende - det vil få armene til at syne slankere. Kjoler med empiresnit får opmærksomheden på barmen og væk fra maven.
Lige op og ned
Kropsform: Du er slank med smalle skuldre og hofter samt en lige talje. Målet er at fremhæve din slanke figur og skabe en talje og bløde former. Gå efter kjoler der fremhæver det talje, du har. En enkel, tætsiddende kjole i let stof vil klæde dig helt perfekt. Hvis kjolen tilmed har en V-formet halsudskæring, en dyb nedringet ryg eller har en høj slids, vil din krop synes mindre firkantet og mere kurvet. Forstærk illusionen om en talje ved at sætte et smalt bælte i taljen. Stropløse kjoler vil også sætte fokus på din barm og give en illusionen af en talje.
Pæreform
Kropsform: Smalle skuldre og talje, lille barm, fyldige hofter og lår. Måske bruger du også to forskellige størrelser på over- og underdelen. Målet er at fremhæve skuldre og barm og trække opmærksomheden væk fra hofte og lår. Det er vigtigt, at kjolens top/overdel sidder tæt til kroppen. De lette og luftige slå om-kjoler sætter fokus på talje og barm og virker flatterende på hofter og lår. Lange kjoler kan også være et perfekt alternativ, hvis du har brede lægge, som du gerne vil skjule. Kjoler med stroptoppe er også rigtig gode, da de fremhæver overkroppen.
Timeglasset
Kropsform: Du har den klassiske kvindefacon med bryster, bag og smal talje. Målet er at fremhæve din figur og især taljen. Fremhæv din talje ved at vælge en kjole med en smal talje og fremhæv den yderligere med et bindebånd eller bælte. Vigtigst er, at kjolen følger formerne med en markeret talje og svaj i skørtet, det vil fremhæve dine former. Slå-om kjoler, v-udskæringer og pencil skirts passer perfekt til din kropsform. Du kan samtidig også gå efter de helt kropsnære udgaver.